“Der er ingen ende på Paris,” skrev Ernest Hemingway, og med lidt umage kunne vi gerne udnævne Valby til Nordens Paris; thi ligesom Paris har sit Montparnasse, sin Père Lachaise og sine Katakomber, har Valby sin Parnas-bakke, sin Vestre Kirkegård og sine Cisterner – ja, selv en Triumfbue var i sin tid tæt på at blive rejst i Søndermarken, og i Zoologisk Have hæver Valbys kække svar på Eiffeltårnet sig.
Disse sider handler om Valby, før det blev løbet over ende af den kreative klasses metroseksuelle cafeklienter; og vi bruger navnet Valby i imperialistisk betydning, for vi valbyere har altid betragtet Søndermarken som vores baghave. Og SV-kvarteret, det gamle Kongens Enghave, var fra arilds tid valbybøndernes græsningsareal.
Materialet er lånt mange steder fra, og er vi kommet til at krænke nogens ophavsret eller træde nogens tæer for nær, vil vi være taknemmelige for at blive gjort opmærksom på det.
Og ligesom vi er glade for at kunne bruge andres materiale vederlagsfrit, vil vi også være glade, hvis andre kan bruge vores. Blot bedes man spørge først.
Initiativet til disse lokalhistoriske sider er taget af den af offentligheden ukendte Peter Eliot Juhl, tredjegenerationsvalbyer siden anden verdenskrig, mønsterelev på “Rughavevej” og undertiden fluen på væggen ved Valby-events.
Se udvalgte Lokalhistoriske links
Har du også gået på Rughavevej?